HJEMMELAVET CHILI MAYO

LCHF SUSHI M. CHILIMAYO

overskrift

 Ikke lige så flot som med rigtig ris (;

I aftes fik vi fisk for tredje gang i denne uge, not bad! I netto havde de vildt tilbud på alt
man skulle bruge til sushi, så det smed vi selvfølgelig på madplanen den dag vi begge
alligevel var hjemme. Sushi har altid været en favorit hos os og derfor har vi
efterhånden også prøvet en del lchf versioner, så det ikke behøvede blive decideret
cheatday hvergang! Jeg synes efterhånden vi har fundet en løsning som ihvertfald fungerer
for os – på trods af at jeg er nået dertil hvor blomkål giver mig kvalme!
Jeg vil ikke i dette indlæg tilføje en sushi guide, men fortælle hvordan man kan lave en lchf
venlig version. Hvis en guide ønskes kan jeg altid smide sådan en op, ellers findes
der mange rigtig gode på nettet og især youtube!
For at være sikker på at både jeg og min kæreste blev mæt tilføjede
jeg ekstra fedestof i form af en hjemmerørt chilimayo. Mums!

Klar

Ingrediensliste til ”ris”:
1 blomkålshovede af alm. størrelse. 
200g philadelphia naturel
2 hvidløg
2-3 spsk risvineddike
2 tsk sødemiddel (jeg bruge strø fra isis, som er billig!)

Blomkålshovedet laves til ris. Jeg bruger min foodprocessor. Et rivejern er også fint.
Jeg kogte mit blomkål i 3-4 minutter.
Blomkålen drænes grundigt så man er sikker på al væske er ude.
-Dette mindsker også blomkålssmagen
Mens blomkålen er varm hælder jeg risvineddike over og stiller den på køl
Her plejer jeg at forberede de yderlige ingredienser til min sushi
Når blomkålsrisen er kold, rører jeg den op med philadelphia og tilføjer sødemiddel

Det er vigtigt at røre den i hånden! Jeg plejede at blende det sammen men
det resulterede i at de blev alt for våde og derfor blev rullerne meget smattede.

sushi inden rul
Herefter bruges det som normal sushiris! Dog tilføjer jeg mindre end når
jeg bruger normale sushiris, da de er en del mere våde. Det gør heller ikke noget
hvis det ikke ligger helt jævnt.

Det er en fin erstatning og sødemiddel, risvineddike, philadelphia samt
hvidløg tager lidt af blomkålssmagen. Min kæreste gav den 3/5 som
reel sushi men 5/5 som erstatning! Så meget bedre kan det ikke blive.

God fornøjelse!

Sofie

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HJEMMELAVET CHILI MAYO