LCHF MADPAKKE IDÈER

LCHF PØLSEHORN

IMG_4135

 

I forlængelse af mit madpakke indlæg tænkte jeg at en opskrift på pølsehorn kunne være relevant! Der er ikke noget som er nemmere at smide ned i tasken, eller snacke på vej til bussen end et pølsehorn og så smager de altså også godt! Det er ikke nogen babybite fra 7/11, men det er en god erstatning og med en sukkerfri ketchup til er det lige i øjet.

Ingrediensliste til 15 pølsehorn:
4 æg
100g smeltet smør
80g revet cheddar
2dl creme fraiche 18%
160g mandelmel – passer med posen fra urtekram
40g pofiber
2spsk fiberhusk
4 spsk bagepulver
1 tsk salt
En pakke brunchpølser – har somregel 15 i.

Smørret smeltes. Jeg smed det i en glasskål og gav det 1,5min i mikroovnen
De våde ingredienser piskes sammen for sig (æg, creme fraiche, smør og ost)
I en anden skål rører man de tørre ingredienser sammen og blander dem derefter med de våde, herefter skal det trække i 10 minutter.
Dejen formes om pølserne (er lidt modellervoks agtig) og lægges på en bageplade.
Bages derefter i alm. ovn i 25 minutter ved 175°

Min søde testperson gav dem 4/5 både som et reelt pølsehorn og også som en pølsehornserstatning. Ikke helt dårligt synes jeg! I min optik kunne dejen godt være blødere, men det er nok fordi jeg craver et rigtig blødt bager pølsehorn….

God fornøjelse!

Sofie

5

  • Sofieeeee! Hvordan er det med LCHF og sukkerfrit tyggegummi. Jeg har grummesvært ved at komme ud af snackevanen, og det hjælper, hvis min mund er optaget… Ellers ryger jeg i nødder- og flæskesværsfælden, og det er farligt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lchfpaasu

      Altså, jeg siger gogogo! Men som jeg også skrev i mit introduktions indlæg er jeg ikke en del af hele den der anti-sødemiddel mafia. Så længe det ikke påvirker dig sønderligt, nogen kan jo tydeligt mærke hvis de f.eks. har drukket en pepsi max – jeg kan intet mærke (andet end lykke selvfølgelig….). For mig er LCHF ikke andet end low carb high fat, det andet er ting folk selv pådutter kuren….

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hahaha, TAK! Hver gang nogen spørger Jane Faerber, om noget er okay, og hun svarer med, at det ikke er “naturligt”, får jeg aldrig lyst til at råbe, “det var ikke det, der blev spurgt om!” Jeg er helt ærligt ikke hys med, om jeg spiser skræmmende e-numre, kun om det ødelægger LCHF-pointen. 😀

      Hvor hurtigt gik det i øvrigt for dig i starten? Kan læse mig frem til, at det er meget forskelligt, men jeg har taget et halvt kilo på den sidste uge, og det var jo ikke meningen! Kan dog se på det hele, at jeg har spist for mange snacks, så nu ryger de. Plus, jeg skal til at i gang med at oppe træningen. Har holdt lidt pause, mens kroppen spassede ud over omvæltningen. Har du oplevet, træningen giver mere pote på LCHF i forhold til på “almindelige slankekure”?

      (Ja, sorry, jeg spammer, men du er den, jeg kender, der har haft ubetinget mest succes med det her hejs, og nu vil jeg altså gerne af med de der 30 kg for meget… :D)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lchfpaasu

      Jeg tabte mig 3-4 kg første uge… Nu er det mere sådan 1kg om ugen – uden motion vel og mærke! Snacks er tit fællen. Jeg er først begyndt at bage nu og har ikke lavet nogle af kagerne eller noget endnu, da det hurtigt bliver for liberalt og jeg er bange for ikke at kunne stoppe igen! :p

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lchfpaasu

      Og spam du bare, jeg er bare herre starstruck! Haha.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LCHF MADPAKKE IDÈER