LCHF ''SYNDIG IKKE-SYNDIG'' CHOKOLADEKAGE

MINI PIZZAER AF AUBERGINE

IMG_0208Nej, jeg har ikke verdens smukkeste håndskrift….
 

Jeg skal lige starte med at sige hej og tak til alle jer nye læsere som er komme fra facebook og instagram! Jeg håber I vil læse med længe.

Som altid lavede vi i søndags madplan og da vi havde noget bacon liggende i køleskabet som skulle bruges, var pizza selvfølgelig kærestens første forslag (fordi: altid pizza). Jeg har gerne villet lege lidt med nogle opskrifter som nemt kunne bruges til madpakke hvis der var rester, så det skulle selvfølgelig være en form for mini pizzaer. På den måde kom ideen til disse, da en aubergine jo har den perfekte størrelse til små pizza hapsere!

IMG_0209

Ingredienser:
2 auberginer
Oliven olie
Salt peber
1 dåse hakkede tomater
Tomatpure
3 fed hvidløg
1 løg
Krydderier
Revet ost
Topping efter smag

IMG_0202

Ovnen tændes på 200° alm. ovn og en rist sættes ind i ovnen. Auberginerne skæres i skiver og lægges i et fad med et lag oliven olie og salt. Imens de ligger der og ”trækker”, laves tomatsovsen (opskrift længere nede). Når tomatsovsen er lavet og auberginerne har trukket lidt lægges de direkte på risten et godt stykke oppe i ovnen og får 4-5 minutter på hver side, så de får ”grill mærker”. Imens ordnes toppingen, her var det fattigmands versionen så der skulle bare skæres noget bacon! Når auberginerne har været derinde alene i samlet 10 minutter, tages de af risten og man putter bagepapir på. Herefter kommes auberginerne på kun med tomatsovs og ens topping midt i ovnen – ikke osten endnu! De får så ca. 7 minutter mere. Herefter tilføjes ost og krydderier (vi brugte chili og oregano) og de bages 5 minutter ydereligere – eller til osten er smeltet og gylden. 

Tomatsovs: 
Min version er meget simpel og rustik, man kan evt. lave den i en blender hvis man ikke er fan af dette, dog kan det godt gøre pizzaen vådere. 
1 dåse hakkede tomater og 2 spsk tomatpure røres sammen med 3 fed hvidløg og 1 rødløg. Herefter tilføjes krydderierne. På denne måde bliver den somsagt ret rustik, men det er jeg fan af!

Herhjemme er vi helt vilde med disse pizzaer og de kunne sikkert være vildt lækre med noget mere varieret topping. De skal bages lidt i etaper hvilket nogen sikkert vil mene er træls, men alt i alt tager de faktisk kun 30 minutter og personligt synes jeg at resultatet er rigtig godt!

Jeg håber I vil prøve dem og læg endelig en kommentar med ideer til topping!

God fornøjelse!

Sofie

IMG_0210

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LCHF ''SYNDIG IKKE-SYNDIG'' CHOKOLADEKAGE